KlausS
Stevns’ borgere kan få penge til lokal naturpleje
Kristoffer Schou fra Natur- og Miljøforvaltningen viser rundt på en af Stevns naturperler: Odden. (Tekst og foto: Klaus Slavensky)
Grøn kommune: ”Værn om naturen, fordi du er en del af den, og du er afhængig af den”, har den verdenskendte formidler og naturforsker David Attenborough sagt. Hans opfodring er blevet hørt i Stevns Kommune, som har sat alle sejl til for at give naturen bedre muligheder til gavn for os alle.
Det er mantraet for projektmedarbejder Kristoffer Schou fra Natur- og Miljøforvaltningen, som har sat Stevnsbladet stævne ved porten til Stevns, Odden ved Tryggevælde Å’s udløb.
Stevns skaber liv
”Hvad siger du til at sætte fokus på Stevns Kommunes arbejde med natur?” Sådan skrev Kristoffer Schou til redaktionen, og vi tog ham på ordet, for der er ganske mange projekter i gang.
Der er nedsat Det Grønne Råd, som bl.a. skal bistå med kommunale natur- og miljøplaner, et arbejde som både politikere, forvaltning og foreninger deltager i.
Siden 2018 har Stevns været bivenlig kommune, ligesom kommunen har startet projektet ”Stevns skaber liv”, og tilsluttet sig Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune.
– Der foregår mange spændende tiltag, f.eks. Naturpark ved Tryggevælde Ådal, fredningen på 25 meter ved Stevns Klint, formidling af slusen ved Strøby Egede samt af livet i Tryggevælde Å, og meget andet, fortæller Kristoffer Schou, og fremhæver:
– Der er også Naturpuljen, som er en pulje på 1 million kroner, hvor borgere kan søge om penge til naturprojekter, forklarer han.
Mål: Biodiversitet
Borgere skal forstås som forening, borgerforening, bylaug, grundejerforening eller interessegruppe, der som udgangspunkt kan søge mellem 25.000 og 100.000 kr. til et lokalt projekt.
Projektet kan f.eks. være opførelsen af nye padde-vandhuller, shelters, informationsskilte om flora og fauna eller ekstraordinær pleje af et naturområde. Kravet er, at der skal være offentlig adgang.
Kristoffer Schou står på strandengen Odden og peger hen over nogle græssende køer, der nyder godt af jordens naturlige foder.
– Stevns Kommune samarbejder med lodsejere i Tryggevælde Ådal, hvor samarbejdet løfter den fælles afgræsningsforpligtelse i området, som er Natura2000 beskyttet. Det er måske mere omfattende end man umiddelbart tror, for der skal opsættes hegn, findes dyr, have tilsyn med dyrenes ve og vel. Men kommunen bistår og er i dialog med bl.a. lodsejerne, siger Kristoffer Schou og tilføjer, at Stevns Kommune ejer meget lidt jord, og derfor satses på at vise hvordan man kan øge biodiversiteten og inspirere borgerne til mere ’natur’ i de private haver, for alt hjælper, siger han.
Naturbevis 1
Bag Kristoffer Schou rejser der sig et levende bevis på engområdets vilde natur, idet en sværm af noget der ligner små græsfluer, kredser om ham som en mobil spotlys, før de svæver videre til en klynge hybenroser for at finde lidt nektar.
Tal med din have
Projektmedarbejderen fra Natur- og Miljøforvaltningen ser ud over engplanterne og peger på ”den udødelige urt”, de gule rejnfan, som man i middelalderen brugte mod lus og lopper. Ved siden af står nogle gråbynker, som dufter hen mod estragon, og hvis rod tidligere har været brugt i folkemedicinen.
– Det handler ikke bare om at lade alt gro til, for så vil en plante overtage det hele, som det f.eks. ses med skvalderkål. Man skal finde de rette kombinationer og planter der trives sammen, forklarer Kristoffer Schou og fortsætter:
– Hvis man vil have sommerfugle i haven, så skal man plante f.eks. lavendel. Urter, blomster, mangfoldighed tiltrækker insekter. De tiltrækker fugle, ligesom træer gør. Man forstår sin have bedre når man bruger den for alvor.
”Har du talt med din have i dag?”
– Ja, det er et godt slogan. Og det gælder både private og virksomheder. Hotel Klinten er blandt de mange virksomheder på Stevns, som vil omlægge drift og pleje af grønne arealer til noget biodiversitetsfremmende til gavn for naturen og deres forretningsmodel. Stevns Klints Partnerprogram er en tæt samarbejdspartner i projektet ’Stevns skaber liv’, ligesom samarbejdet om bæredygtig udvikling altid bygger på dialog med bl.a. landbrug og erhverv, og sker på frivillig basis, understreger han.
Naturbevis 2
En fiskehejre nærmer sig med sit vingefang på knapt to meter, og den s-formede hals strækker sig mod kystlinjen, hvor frokosten venter.
Den smukke fugl blev jagtfredet i 1980, og ynglebestanden har siden 2007 stabiliseret sig. Den langbenede stokkefugl er endnu et eksempel på plusser ved styring af biodiversitet.
Cykelsti er dige
Kristoffer Schou vender sig mod Slusen, hvor Tryggevælde Å mødes med havet.
– Det er min kollegas område, men jeg tør nok sige, at der skal findes en ny model for slusens funktion, lyder svaret på spørgsmålet om hvad Stevns Kommune gør for at sikre at engområdet ikke oversvømmes.
– Slusen er et symbol på de problemer der er i åen, og det samarbejder vi bl.a. med Køge om, for naturen kender ikke kommunegrænser. Når det regner, skal vandet ledes ud i havet, og omvendt lukke af når havvandet stiger, men når begge dele sker på samme tid, så opstår problemet.
”Hvordan ser området så ud om 10-20 år?”
– Odden vil ikke forsvinde, selv om vandet vil stige yderligere, men det kræver fokus på det forebyggende arbejde. Slusen påvirker jo hele ådalsområdet, idet Ådalen er et system af vand og tæt forbundet med landbruget. Men vi har jo diger. Cykelstien gennem Odden er faktisk et dige, som beskytter mod oversvømmelse, forklarer han.
Naturbevis 3
Et hop i åløbet afslører et af naturens dramaer, som bl.a. er beskrevet af selveste stevnsdigteren Martin A. Hansen i fortællingen ”Strudsen”.
En gedde stikker, i en brøkdel af et sekund, snuden op og hasper en lille fugl, der uheldigvis har valgt at rode efter insekter i noget neongrønt andemad. Det er også en del af naturens verden, når den får lov til at være natur.
Haves: Få procent grønt
Ønskes: Mere
Kristoffer Schou mener, at det nu er tid til at ridse det overordnede mål op.
– Vi skal styrke samarbejdet om at skabe flere levesteder for dyr og planter og være med til at understøtte deres fremgang og biodiversiteten generelt. Alle har mulighed for at bidrage. Og vi skal finde permanente løsninger. På nuværende tidspunkt er 16 pct. af Stevns Kommunes grønne områder omlagt til biodiversitetsfremmende arealer, og tallet vil stige, og dermed også stigning i antallet af insekter og fugle, og vi vil få en større fauna og flora. Fere farver i naturbilledet. Men det kræver at vi skaber grundlag for denne udvikling, sikre at dyrene gider være. Naturen skal nok overleve os mennesker. Men biodiversiteten går ned hvis vi ikke gør noget. Det er helt sikkert, slutter Kristoffer Schou.
sky
