Debat
Nyt Stevns bakker fuldt op om Enhedslisten og Dansk Folkeparti i forhold til sagen om en borgerrådgiver i Stevns Kommune. Det er jo ikke mærkeligt at føle sig snydt, når Økonomiudvalget træffer en anden beslutning end den, som et flertal traf i budgetfasen.
Derfor stemte Nyt Stevns også imod forvaltningens ændringsforslag i Økonomiudvalget. Det er helt grundlæggende, at en borgerrådgiver er neutral og uafhængig af forvaltningen.
Det skal man som borger kunne have tillid til, og derfor ansættes borgerrådgivere direkte under Kommunalbestyrelsen, jfr. Styrelseslovens paragraf 65e. Vi undrer os temmelig meget over, at noget andet overhovedet kan komme på tale.
Mogens Haugaard
gruppeformand
Nyt Stevns