Hvidovre Kommune ønsker at bygge erhvervs-anlægget Holmene i Køge Bugt. Et gigantprojekt, som Hvidovre og Københavns Kommune løftede sløret for i 2019 sammen med den tidligere VLAK-regering.
Projektet vil omdanne 3,2 kvadratkilometer hav til ni kunstige øer for at skabe plads til et nyt industri- og erhvervsområde, der blandt andet skal huse Danmarks største rensningsanlæg, Lynetten, som man vil flytte fra København til Køge Bugt.
Projektet kan ikke besluttes kommunalt, men kræver, at Folketinget vedtager en anlægslov.
Holmene er af bygherren blevet præsenteret som et grønt projekt med et miljøskånsomt rensningsanlæg, grønne virksomheder og rekreative områder med blandt andet cykling og sejlsport.
I Danmarks Naturfredningsforenings afdelinger langs Køgt Bugt er man dog bekymret for havmiljøet og sætter spørgsmålstegn ved, hvor grønt projektet egentlig er, når man medregner de konsekvenser, som anlægget kommer til at have for havnatur og miljø i Køge Bugt og omegn.
Ikke undersøgt
– Konsekvenserne er ikke undersøgt tilstrækkeligt i dag,
Sådan lyder det fra Michael Kruse, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, der helt grundlæggende har det svært med at forestille sig, at et sådant enormt anlægsprojekt tæt på kysten ikke vil have en betydelig påvirkning af havnaturen.
– Tænk blot på selve anlægsarbejdet i havet og ikke mindst det problem, at materialet, som øerne skal bygges af, bl.a. er forurenet overskudsjord. Tænk på spildevandsudledningerne fra et kommende rensningsanlæg i den strømsvage bugt. Eller tænk på det enorme areal med livsvigtigt ålegræs, der hjælper både havnatur og klima, som bliver permanent fjernet, siger han.
Natura 2000
Formanden peger også på, at byggeriet vil ligge side om side med et Natura 2000-område – et vigtigt, beskyttet naturareal – som det også vil påvirke. På længere sigt bekymrer det også hos DN, at en projektrapport fra COWI siger, at der ikke er grundlag for at tro, at det er grønne virksomheder, der vil komme til Holmene, men mere af det samme som i dag.
For Michael Kruse er det helt grundlæggende problem imidlertid, at man i dag ikke ved nok om, hvordan projektet kommer til at påvirke miljøet.
– Ét er vores bekymringer, men vores konkrete anke er, at ingen af de potentielle konsekvenser er grundigt undersøgt, hvorfor man i dag ikke har et reelt billede af påvirkningens omfang. Hvor meget vil det skade? Hvor meget vil det klimabelaste? Og er påvirkningen så omfattende, at det vil være mere fornuftigt at placere projektet på land? Det sidste særligt i lyset af, at der på land er rigeligt uudnyttet erhvervsareal, mens vi også ved, at det er muligt at modernisere Lynetten på stedet, hvilket må spare en masse ressourcer, siger DN-formanden.
Marin naturnationalpark?
Øresund er et af de danske havområder, som trods svækket tilstand, stadig huser en mangfoldighed af arter og et stort potentiale for at trives igen. Senest har man kunnet læse den glædelige nyhed om, at torsken for første gang i lang tid har fremgang i området. Og blandt andet på grund af Øresunds særlige tilstand vedtog et flertal i Folketinget i 2021, at Øresund skal udlægges som marin naturnationalpark for at bevare og løfte biodiversiteten.
Derfor undrer det Michael Kruse, at et stort anlægsprojekt, som ingen kender de reelle konsekvenser af, er på tale i det område.
– Vi glæder os jo enormt over den ansvarlige beslutning om at gøre Øresund til naturnationalpark og beskytte biodiversiteten. Men vi har svært ved at se, hvordan det kan hænge sammen med potentielt at anlægge et enormt industribyggeri i selvsamme område. Det bør som minimum stille endnu større krav til, hvor grundigt konsekvenserne skal undersøges. Vi har allerede Lynetteholm i Øresund og de ukendte konsekvenser, som det projekt vil medføre, og Holmene lyder som mere af det samme, siger han:
Bøn til Folketinget
– Derfor har vi en bøn til det nye Folketing: Tag ikke en beslutning om dette gigantiske projekt, før der foreligger et klart vidensgrundlag, og vi har større klarhed over konsekvenserne. For naturen, miljøet, klimaet og borgernes skyld.
Bekymringen for Holmene er naturfredningsforeningen ikke ene om. Den deles af syv kommuner langs bugten, som alle har sagt fra over for at deponere mere jord i bugten, der i forvejen har været udsat for dumpning af slam fra Lynetteholm, råstofgravning med ødelagt havbund til følge og forurening fra land.
