Biskoppen prædiker ved festgudstjenesten

Her holdes biskoppens sidste prædiken

Biskoppen prædiker ved festgudstjenesten

Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen Foto: Per Christensen

Genindvielsen af Strøby Kirke fejres med en festgudstjeneste søndag 28. august kl. 12.00.

Gudstjenesten vil blive forrettet af kirkens to sognepræster: Janne Ortved Melcher og Merete Alvilda Dam Hansen. Dagens prædikant er biskop Peter Fischer-Møller, som dermed holder sin allersidste søndagsprædiken i Strøby Kirke, inden han fratræder med månedens udgang.

Til gudstjenesten er inviteret en række gæster, bl.a. nabopræsterne og tidligere præster ved kirken. Desuden de håndværkere, der har medvirket til renoveringen, samt arkitekten. Også Stevns Kommunes borgmester og viceborgmester er indbudt. Men der vil være sat ekstra stole ind i kirken, så der også er plads til hele menigheden. Menighedsrådet opfordrer dog alle til at komme i god tid, gerne kl. 11.30.

Efter gudstjenesten er der reception med mad og drikke samt taler i Kirkeladen ved siden af kirken. Her er alle velkomne. Receptionen ventes at vare en times tid.