Billeder: Sys Bjerre og Dissing-brødrene fyrede op under fest på havnen

Helene Blum og Harald Haugaard Band afrundede fire festlige koncerter på havnen i Rødvig lørdag aften. De optrædende var Sys Bjerre, Dissing & Las samt ikke mindst LGT Young Solists. Masser af mennesker havde fundet vej til fiskerihavnen i Rødvig efter en dag med to store vandsports-arrangementer for roere og SUP-entusiaster.

<p>Vejret var fantastisk. Øl og sodavand kolde. Og flere madboder var linet op på havneområdet lige foran stranden bag fiskerihavnen i Rødvig. Men ikke mindst var der hele lørdag aften gang i den på scenen, som var stillet op med et baggrundstæppe af himlen over stranden og solnedgang over Rødvig.</p>