Politiet fik via alarm 112 melding om, at en bil var forulykket på Bjergvej ved Klippinge, så en ambulance blev sendt til uheldsstedet.
Det skete søndag morgen klokken 06.39.
Det viste sig, at en 50-årig mand fra Store Heddinge var forulykket i sin personbil, der var havnet i en privat indkørsel.
Han var forinden kørt ad Bjergvej i sydøstlig retning, da han i en kurve så en modkørende, så han korrigerede sin placering på vejen og herunder mistede kontrollen over bilen.
Han påkørte først en hæk og kørte derefter gennem haven hos en 48-årig mandlig beboer, inden bilen standsede i hans indkørsel.
Den 50-årige slap uskadt fra uheldet, og en modkørende bilist blev heller ikke involveret i uheldet, som politiet blot registrerede omstændighederne ved.