Alle tiders dragshow er aflyst

Peter Andersen alias Drama Queen - kommer ikke til Rødvig i denne omgang. Foto: Hans Jørgen Johansen
Peter Andersen alias Drama Queen – kommer ikke til Rødvig i denne omgang. Foto: Hans Jørgen Johansen

Østsjællands Kulturforsyning valgte torsdag aften at aflyse forestillingen: Alle tiders dragshow med Peter Andersen alias Drama Queen lørdag aften på Harmonien i Rødvig.

– Vi har kun solgt 20 billetter, og det er for få til, at det kan løbe rundt, siger Jeanette Larsen på vegne af Østsjællands Kulturforsyning.

Hun vil i løbet af fredagen kontakte hver enkelt, som har købt billet til showet, og orientere dem om, hvordan de får deres penge tilbage.