En voldsom brand brød fredag aften ud i en ubeboet villa på Ladefogedvej i Bjernede ved Sorø.
Der var høje flammer og en del røg. Politiet opfordrede derfor beboere syd for branden om at blive indendørs. Det skrev Sydsjælland og Lolland-Falster Politi via twitter.
Advarslen vedrørte borgere boende på Bjernede Kirkevej og Bjernede Parkvej i Sorø.
Kort efter klokken 22 fredag aften lød meldingen fra politiet, at røgen under kontrol. Derfor var det ikke længere farligt for borgere at opholde sig i området omkring brandstedet.
Tidligere på aftenen lød beredskabsmeldingen fra politiet, at personer i det berørte område skulle gå inden døre og søge information hos DR og TV2.
Hvis man havde opholdt sig i røgfanen og efterfølgende var blevet dårlig, skulle man kontakte nærmeste læge eller akutmodtagelse.
Ifølge politiet skulle ingen have befundet sig i den brændende villa. Politiet modtog anmeldelse om branden via 112 klokken 17.16.
