Venstre arm har leveret 2300 scoringer

40-årige Thomas Larsen er en levende legende – både i Dianalund/Tersløse Håndboldklub og i den østdanske håndboldverden. I mere end 20 år har Thomas svinget sin venstre arm i DTH-trøjen, og forleden stod han ved 7-meter-stregen i 3. divisions-kampen mod BK Ydun. Elegant “lagde” han bolden i kassen til sin førsteholds-scoring nummer 2300.