Unge sniffer billig lattergas

Foto: Maja Andersen
lattergas patroner
lattergas patroner

Ren lattergas er et hit blandt unge.

Både politiet og SSP i Sorø har fundet tomme patroner flere af de steder, hvor de ved, at de unge mødes og samles i Sorø Kommune.

– Det her er 100 procent lattergas – det er ikke fortyndet med 50 procent, som det man får hos tandlægen. I værste fald sætter det sig i lungerne, så det lammer dem og man ikke længere kan trække vejret. Det betyder også, at der ikke kommer ilt til hjernen, forklarer Torben Christensen fra det lokale politi i Sorø.

Patronerne kan købes hos de fleste isenkræmmere for omkring 70 kroner for 10 styk. Af samme årsag har flere kæder taget det væk fra hylderne og sat det bag disken.