Stak af fra taxaregning

Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft Foto: Jan Partoft

Søndag klokken 4.38 fik politiet en anmeldelse om, at en kunde var stukket af fra en taxaregning på godt 1.000 kroner i Sorø.

Han havde bestilt taxaen i Kalundborg, men da de nåede til Sorø Station, løb kunden bogstavelig talt sin vej.

Efter at have tjekket det telefonnummer, som køreturen var bestilt fra, kunne politiet kort efter kontakte kunden. Det var en 17-årig fyr fra Sorø, som nu var kommet hjem. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser, og regningen for køreturen blev videresendt til hans far.