– Du skal lige se den hér. Jeg fandt den ude på cykelmessen i Roskilde til en virkelig god pris.
Jeg er på besøg hos cykelrytteren Steen Poulsen fra Dianalund for at tale om hans bemærkelsesværdigt sene indtræden i licensrækkerne, men først vil han lige visemig sin Argon 18-enkeltstartscykel.
Fin er den, men lige så bemærkelsesværdigt er det, at der i værkstedet hænger hele fem cykler i alt. Steen er gået all in, kan man sige.
De fleste, som har valgt at cyklingen på et eller andet tidspunkt i deres liv skulle være så vigtigt, at man ville være licensrytter, har startet med at køre på dén måde som unge.
Og efter noget tid har mange så droppet den yderst tidskrævende licenscykling, fordi man har skullet studere eller ikke har haft tid på grund af karriere, børn eller lignende. Og typisk har man så gjort som så mange andre: Man er blevet motionsrytter, hvor det er langt nemmere at begrænse det ugentlige og månedlige tidsforbrug på raceren.
For Steen Poulsen fra Dianalund forholder det sig til gengæld ganske anderledes. Han startede først i en relativt sen alder – midt i 40’erne – med i det hele taget at køre på racercykel. Men langt mere bemærkelsesværdigt er det, at han efter omkring 15 år som motionsrytter tænkte, at nu ville han da til at køre i klub. Om point og placeringer. Og med licens hos Danmarks Cykle Union.
Det fortæller Steen, da vi en råkold januar-eftermiddag besøger ham i hjemmet i Dianalund. Der er kaffe på kanden og kanelsnegle købt ind til formålet, så seniorcykelrytteren har sørget for gode forudsætninger for at smøre stemmebåndet til en god snak.
– Jeg var i mange år løber og faktisk også en rimelig god en af slagsen. Jeg løb en del maratoner, men også nogle af de klassiske løb som Eremitageløbet osv. Men omkring 2004 begyndte bentøjet at gøre modstand – særligt knæene.
– Men samtidig var jeg ikke parat til bare at lægge min aktive livsform på hylden, så jeg startede med at rulle lidt på min søns gamle cykel. Da der var gået lidt tid købte jeg så en gammel Everton-racer fra 90’erne – og så kom jeg stille og roligt i gang. Jeg fik købt cykeltøj og fik kørt mine første motionsløb, fortæller Steen Poulsen om den spæde cykelstart for 18-19 år siden.
Og faktisk var det netop en håndfuld af løbevennerne fra Dianalund, som for alvor var med til at sparke gang i Steens cykleri. Fra at skifte den 11-12 kilo tunge, oldgamle Everton-racer med 32-egers hjul ud med en lettere og hurtigere Trek. Og videre fra dén til den nuværende Principia C40, som ikke vejer meget mere end syv kilo og består af carbon nærmest fra top til tå.
Og det hele endte faktisk med noget, der mindede om en lille, lokal cykelklub. Dog ikke formaliseret “for så skal man have en bestyrelse og vedtægter og alt dét”, som Steen siger tilføjende:
– Men vi er en flok, som i nu mange år har mødtes tirsdag, torsdag og søndag, og der kører vi måske etc sted mellem 60 og 100 kilometer hver gang. Vi er efterhånden blevet så mange, at vi har snakket om at lave et Hold 2. Netop fordi, der har været nogle potentielt nye ryttere, som har takket nej, fordi de var nervøse for, om de skulle blive sat. Så det er lidt i støbeskeen nu, forklarer Steen Poulsen.
Fortæl om, hvordan du så sent som for seks år siden – som 60-årig – besluttede dig for, at du ville være licensrytter. Det er en virkelig usædvanlig alder at debutere i..
– I 2015 var der i Roskilde et licensløb, som samtidig havde et motionsløb tilknyttet – vel sikkert for at lokke nogle nysgerrige til, kunne jeg forestille mig. Sådan nogle som mig, måske. Og det (motions)løb gik faktisk rigtig godt for mig, og med min 60-års-fødselsdag i horisonten året efter, tænkte jeg: “Så skal det sgu være nu”.
Klasserne i dansk cykling følger “de runde fødselsdage”, så var Steen startet som licensrytter et år tidligere, ville han være kommet i H50-klassen. Og havde således skulle lægge ud med cykelløb mod ryttere helt ned til 50 år. Det havde muligvis nok skræmt ham langt væk.
I stedet startede han i H60 som én af de yngste i klassen, som omvendt indeholder ryttere helt op til 69 år. Lidt af en forskel, og velsagtens et ganske klogt træk.
– Men tag ikke fejl, de kører sgu stærkt i licensløbene. Også i H60. Der kan stadig godt blive holdt en rimelig vild gennemsnitsfart i løbene, tilføjer han med et grin.
Steen Poulsen bor som nævnt i Dianalund, og han træner med gutter fra Dianalund, og det fortsætter han med. Men som licensrytter skal man selvsagt også repræsentere en licensklub – så her stiller han op for Sorø BC.
I starten handlede det mest om i det hele taget at følge med – og det er sin sag, når løbene af og til stadig bliver vundet med 38-39 i snit. Men som årene er gået, er den nu 66-årige rytter blevet stadigt bedre – trods alderen.
– Jamen jeg klarer mig da fint. Jeg kommer på skamlen en gang imellem, og vandt løbet ude i Mørkøv i efteråret. Og blev toer ved sjællandsmesterskabet i enkeltstart, og der holdt jeg da alligevel 41 i snit, fortæller midtsjællænderen til undertegnedes tydelige måben.
For godt nok har Steen da for nylig købt en enkeltstartscykel, men det er bestemt én af de mere billige udgaver af en sådan – og med no-name-hjul og den slags.
Og skulle du, kære læser, være i tvivl om, hvad det egentlig kræver at køre 30 kilometer helt alene med 41 kilometer i timen i gennemsnitsfart, så er svaret: En pokkers masse høj-intens træning og en solid portion talent. Og det er mildt sagt ikke alle 66-årige forundt.
Hvor længe bliver du ved med at køre cykelløb, tror du?
– Så længe det sociale stadig hænger sammen med dét at træne så meget, og så længe det stadig er sjovt. Og ikke mindst så længe kroppen kan holde til det. Og så skal jeg da også gerne kunne følge nogenlunde med i løbene, før det er sjovt, konkluderer Steen Poulsen.
En H60’er, der først ganske sent opdagede, hvor stort et anlæg, han egentlig havde for at køre på racercykel.
