Mobilnetværket forbedret flere steder i Sorø Kommune, skriver Telenor i en pressemeddelelse.
De har således moderniseret to mastepositioner i Sorø Kommune og udstyret dem med den nyeste 5G-teknologi i og omkring Fjenneslev, Fjenneslevmagle og Slaglille, hvor man nu kan få endnu hurtigere internetforbindelse på mobilen.
De nye antenner er sat op på Yrsavej og St. Ladegårdsvej. Telenor er i gang med en omfattende opgradering af sit mobilnetværk, der er Danmarks største med 4.200 mastepositioner fordelt ud over hele landet.
– Det er vigtigt, at Telenor opgraderer mobilnetværket for at være på forkant med forbrugernes behov i mange år frem, siger Jesper Mølbak, der er netværksekspert i Telenor.
Betyder 5G mere stråling?
Når der benyttes flere radiobølger, vil der på sigt ske en stigning i den stråling, vi ser i dag.
Det er således ikke 5G-teknologien i sig selv, der skaber mere stråling – det er mængden af radiobølger, som benyttes til alle former for trådløs forbindelse, skriver Telenor og tilføjer, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G.