Ny godsejer – nye idéer

Regitze Dinesen er ved at finde sig godt til rette i rollen som godsejer på Kragerup Gods. En stribe idéer er allerede effektueret – og der er flere på vej.

Ny godsejer - nye idéer

Regitze Dinesen er ved at finde sig godt til rette i rollen som godsejer på Kragerup Gods. En stribe idéer er allerede effektueret – og der er flere på vej.

Foto: Jens Wollesen

Kragerup Gods tager sig godt ud sådan en sommerdag, hvor solen brænder fra en skyfri himmel, men endnu ikke har gjort det længe nok til at svide alt det grønne af græs, buske og træer. Der er livlig aktivitet i haven, hvor den hvide bro er ved at blive renoveret. Der er gæster i receptionen og godsets personale bevæger sig travlt og smilende rundt.