Kom og spark dæk

Der er igen i år Transportmesse i Sorø. Det er den 7. maj. Billedet er fra sidste års messe. Foto: Martin Pedersen
Der er igen i år Transportmesse i Sorø. Det er den 7. maj. Billedet er fra sidste års messe. Foto: Martin Pedersen

Jobcenter Sorø holder sammen med andre jobcentre i Region Sjælland en Transportmesse den 7. maj. Det er klokken 9 til 12 ved Sorø-Hallen på Ringstedvej. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Formålet med messen er at vise de forskellige muligheder indenfor transportområdet. Der er stor mangel på chauffører, og med messen får ledige og jobskiftere mulighed for at få lidt mere information om branchen.

Det er en slags date mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og ideen var en succes, da den blev introduceret i april 2018.

Blandt de medvirkende virksomheder i år er blandt andet Affaldplus, DSV Transport A/S, Egons A/S, Hørkram foodservice A/S, Kaj Andersen & Sønner Aps og Nygaards Turist og Minibusser.