Både store og små skoler skal under lup

Foto: Claus Rødgaard Thomsen

Ingen af politikerne i Sorø Byråd føler stor trang til at blande sig i den debat, der handler om antallet af skoler i Sorø Kommune. Heller ikke formanden for formand for børne- og undervisningsudvalget i Sorø, Anne Madsen (S), men hun siger dog, at hun "kun har én hellig ko".

– Det er, at vi skal sikre vores børn, unge og gamle det bedst mulige tilbud, siger Anne Madsen, der ikke vil mene noget om hvorvidt stort er godt, småt er godt eller hvor en skole skal ligge.

Til gengæld melder hun ud, at politikerne dette forår skal debattere kommunens struktur generelt: Det gælder både børn og gamle. Og altså også antallet af skoler i Sorø Kommune.