Affaldsbeholdere har skabt debat

Håndtaget skal vende ud af og må ikke stå ind mod eksempelvis en mur. Hvis ikke beholderen står korrekt, bliver den ikke tømt.
Håndtaget skal vende ud af og må ikke stå ind mod eksempelvis en mur. Hvis ikke beholderen står korrekt, bliver den ikke tømt.

Affaldsbeholderne til glas og papir har altid skulle placeres med håndtaget ud ad, så skraldemændene nemt kan komme til at tømme dem – uden at skulle vride kroppen rundt for at få fat i håndtaget. Reglerne er bare ikke blevet håndhævet, men det bliver de nu.

Det meddelte vognmandsfirmaet M. Larsen og Sorø Kommune i sidste uge i DAGBLADET Ringsted og Sjællandske, og det fik borgerne til tasterne her på www.sn.dk, hvor mange har kommenteret på artiklen om affaldsbeholderen.

Blandt andet skriver Axel Artke:

– Det er et spørgsmål om akkord, ikke om sundhed. Skraldemændene skal tømme x antal skraldespande i timen for at holde akkorden. Hvis de skal bruge 2-3 sekunder mere end beregnet på at tømme en spand, fordi den ikke vender håndtaget udad, taber de penge. I sidst ende kræver de en bedre akkord, og den skal vi betale, som leverer skraldet.

Men der er også opbakning til skraldemændene og deres arbejdsforhold.

Michael Vad skriver:

– Selvfølgelig skal håndtaget vender rigtig, hvorfor tror i det er der, det er for at mindske arbejdsskader, det har Arbejdstilsynet selv udtalt, så vend håndtaget rigtig ellers tømmer vi ikke.