Carsten Petersen har indtil videre kunnet pryde sig med fortjenstmedaljer, erindringsmedalje og udnævnelser til årets leder. Til de mange anerkendelser kan han nu føje endnu en – nemlig Æresmedlem af Landsgardeforeningen.
Carsten Petersen var i hele 32 år en særdeles engageret formand for Ruds-Vedby Garden. Dertil kommer, at han i 1992 tog initiativ til Landsgardeforeningen. Her var han først formand, men efterhånden som foreningen voksede sig større, fik han fem år senere fuldtidsansættelse som foreningens generalsekretær.
Også udlandet
Generalsekretær-stillingen blev nedlagt i 2011, men fire år senere var han igen landsformand, så han nåede at være en aktiv del af Landsgardeforeningen i 23 år.
Det blev også til indsats udenfor landets grænser. 18 år i den nordiske amatørmusikorganisation Musik i Norden, og fem år i organisationen World Association og Marching Show Band.
En fantastisk mesterlærer, et roligt og pålideligt gemyt. Sådan beskrev Landsgardeforeningens formand Benjamin Hansen det nye æresmedlem ved overrækkelsen og tilføjede:
Er stoppet
– Der er ingen mere fortjent til Landsgardeforeningens fineste udmærkelse, .
Med titelen følger et hædersbevis, en medalje i guld samt et spænde.
Det er fire år siden, at Carsten Petersen stoppede som formand for Ruds-Vedby Garden, og han er nu gået “på pension” fra alle sine gardeforpligtelser.