Vold mod kvinde i kørestol

<p>Solrød: Onsdag aften blev det anmeldt, at en 51-årig kvinde i kørestol var blevet udsat for vold ved Skyttemarken i Solrød. En mand havde givet kvinden flere slag i ansigtet og også tildelt hende to slag i ryggen med et træbat og derefter punkteret begge hjul på kørestolen. Kvinden blev efterfølgende undersøgt på skadestuen og politiet er nu ved at undersøge nærmere, hvad der ligger til grund for overfaldet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.</p>