
Skal borgerne tages med på råd, når der skal indføres en ny affaldsordning i Solrød?
Byrådsmedlem Emil Blücher (LA) så rigtigt gerne, at der blev holdt borgermøde inden det endeligt blev besluttet, hvordan og hvilken affaldsordning, der bliver fremtiden i Solrød kommune. Et synspunkt han stod alene med ved mandagens byrådsmøde.
Til gengæld var det øvrige byråd enige om, at beslutningen helt og aldeles ligger hos politikerne.
– Det er byrådets opgave, at træffe beslutninger. Dem skal vi løse og stå på mål for. At være folkevalgt, er at træffe beslutninger, sagde borgmester Niels Hörup (V).
– Det er bevist, at vi inden for EU brænder for meget affald af uden grund. I Solrød kommune er genanvendelsesprocenten på 29. Jeg begyndte selv sidste år at kompostere, og fik lidt af et chok over, hvor meget mindre affald, jeg har nu, når det bliver til muld i stedet, fortæller Bo Nygaard Larsen R).
Med en ny og grundigere måde at sortere affald, vil hver husstand forventer en årligt stigning på 510 kroner.
Læs mere i DAGBLADET onsdag