Få Solrød på sejrsskamlen i Svøm Langt 2009

Alle Solrøds vandhunde skal den 4. oktober tage turen til Solrød Svømmehal, så svømmehallen kan vinde konkurrencen om at få flest mennesker i vandet.
Alle Solrøds vandhunde skal den 4. oktober tage turen til Solrød Svømmehal, så svømmehallen kan vinde konkurrencen om at få flest mennesker i vandet.

Solrød: Solrød Svømmehal er med i Danmark Svøm Langt 2009, så alle vandglade beboere i Solrød opfordres til at komme og svømme med søndag den 4. oktober, så man kan være med til at få Solrød Svømmehal langt i den landsdækkende konkurrence. Denne dag er der også gratis indgang og diplom til alle deltagere.

Svøm Langt er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed og et breddetræfsarrangement, hvor formålet er at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i det lokale bassin. Derfor er det også Solrød Svømmehals håb, at så mange som muligt vil kigge forbi Solrød Svømmehal på Tingsryds Alle 27 søndag den 4. oktober i tidsrummet 10.00 – 16.00 og nyde en sjov stund i samvær med hallens øvrige besøgende.

Alle er velkomne – unge som ældre, store som små. Eneste krav er, at man kan svømme, og alle som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et diplom som bevis for deltagelse i arrangementet. Samtidig er man med til at hjælpe Solrød Svømmehal tættere på en af de mange flotte præmier.

På Dansk Svømmeunions hjemmeside www.svoem.dk kan man hele dagen følge slagets gang og følge med i, om der er præmier til Solrød Svømmehal inden for rækkevidde.