
Der var en gang, hvor busholdepladsen ved Solrød Center var endestation. Det betød, at der var en livlig bustrafik. Men sådan er det ikke mere. Det har betydet at der er noget dødt på det store centrale område.
Kommunen har forsøgt at finde et varehus, som ville etablere sig på pladsen – men uden held.
Nogle bygninger på pladsen er ejet af DSB. Men for at komme videre med en udvikling, så Solrød Kommune det som naturligt at købe bygningerne, så de kunne råde over hele arealet.
Med en pris på 4,1 millioner kroner er det nu faldet på plads.
Der er forskellige tanker i spil til en bedre udnyttelse af stationspladsen, fortæller borgmester Niels Hörup.