Volleydamer i 1. division

Det nye 1.divisionshold: Øverst fra venstre Kim Buchwald, Lonni Larsen (anfører), Chelsea Ingabire, Maj Kornø, Therese Piper, Katrine Lundberg, Christina Dybdal og Freja Madsen. Nederst fra venstre Pernille Eriksen, Sabina Adilovic, Melanie Sanz, Rikke Rask Larsen, Michelle Steffensen og Aga Debowska. Privatfoto

Slagelse: Med en sejr kunne Volleyklubben Vestsjællands (VKV) bedste damer sikre sig den direkte oprykning til 1. division, hele fire kampe før turneringen slutter, da holdet på hjemmebane i Korsørhallen mødte Himmelev.

Og projektet lykkedes. Sejren blev på 3-0 med sætcifrene 25-15, 25-22, 25-23.

Mange tilskuere havde fundet vejen til Korsørhallen, og anført af den nyoprettede supporterklub skabte de en fantastisk stemning.

VKV dominerede kampen fra start og vandt sikkert første sæt. I andet sæt blev skiftet en del ud, så alle 13 VKV-spillere kom i aktion. VKV kom foran 6-0 og 12-3. Gæsterne kom tættere og tættere på, men efter føringer på 18-14 og 24-22 lukkede VKV sættet.

Tredje sæt blev tæt. Sejren syntes dog i sigte, da VKV kom foran 20-17, men pludselig tog sættet en uventet drejning og Himmelev kom foran 23-21. Det førte til en VKV-timeout. Den kom hjemmeholdet godt ud af, idet man vandt fire point i træk og dermed kampen.

Herefter kunne jublen bryde løs. Klubbens ledelse var også til stede, hvor de med champagne medvirkede til at gøre det til en fantastisk begivenhed for spillerne.

Læs mere i Sjællandske tirsdag.