Træpiller fra Rusland losses i Korsør

Norsk skib kommer med træpillerne fra den russiske by Kronstadt. Havnedirektør mener ikke, at det er i strid med EU-sanktionerne, der forbyder import af blandt andet træ og kul fra Rusland.

EU indførte 8. april forbud mod blandt andet import af træpiller fra Rusland, men i disse dage losses russiske træpiller på havnen i Korsør. Foto: Helge Wedel
<p>Amerikakajen fyldes onsdag op med træpiller stablet på paller. De bliver losset fra det norske skib SILVER STORM fra Bergen, der ifølge MarineTraffic har hentet træpillerne i den russiske by Kronstadt med 43.000 indbyggere på øen Kotlin i Østersøen, der er forbundet med en vejdæmning til fastlandet i nærheden af Sankt Petersborg. </p>