Sommerhus udbrændte

Et sommerhus er udbrændt på Drøsselbjergvej nær Bildsø.

Da politi og brandvæsen kom til stedet, havde flammerne allerede godt fat. Huset blev hurtigt overtændt, og til trods for en ihærdig indsats fra redningsfolkene stod huset ikke til at redde.

Ingen kom til skade ved branden, der nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere for at finde frem til årsagen.