Kim Richard Adler Mejdahl havde ikke en lykkelig opvækst i Skælskør. Nu er han vendt hjem for at udstille i byens forfaldne stationsbygning. Traumhaus hedder udstillingen, der kan ses fra den 31. august til den 2. september.
Vi møder ham et par uger før åbningen. Den 28-årige kunstner kommer ind bærende på to flamingokasser.
– Jeg er gået i krig med at lave de sidste værker klar. Nogle af dem er skrøbelige – de er lavet i trylledej, siger Kim Richard Adler Mejdahl, som ud over figurer i trylledej også medbringer en barndom og ungdom med en psykisk syg og alkoholisk far. Med mobning. Og med et drab.
Kim Richard Adler Mejdahl studerer til dagligt på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor han laver kunst i grænsefeltet mellem musik, film og billedkunst. I foråret modtog kunstneren soloprisen ved Charlottenborgs Forårsudstilling for filmene »No Ozone« og »ODE«, som nu vises i Skælskør, i selvsamme biograf hvor han engang holdt af at se tegnefilm.
Traumet vender hjem
Kim Richard Adler Mejdahl er vokset op i Skælskør. Han har taget 87'eren utallige gange fra busstationen ved den gamle stationsbygning. Når han skulle i svømmehallen i Korsør eller i Vestsjællandscenteret i Slagelse. Nu hedder linjen 470R, og Skælskør er ikke den samme by, som da han var barn.
– Jeg har tænkt meget over, hvordan det er at komme hjem med mit arbejde. Jeg er meget spændt på, hvad folk synes, men jeg er virkelig også nervøs. Jeg har mange følelser begravet i de her gader, og ikke kun gode. Jeg har oplevet mange dårlige ting, også udenfor min families rammer. Dengang var det svært for mig at være den jeg var: lille, anderledes, homoseksuel. Der var bare ikke plads til det, siger Kim Richard Adler Mejdahl, som selv kalder det »mobbeofrets psykologi«, at han bekymrer sig over, hvad der sker ved at vende tilbage og vise sine film.
– »Lille Kim« kan godt føle sig lidt eksponeret. Men mest af alt tænker jeg, det er en cyklus. Det er en film, der er lavet i Skælskør, og den har været vist i hele verden. Nu kommer den tilbage. Det giver så meget mening, siger Kim Richard Adler Mejdahl.
Uhyggelig og sjov
Luften er mistænkelig tung i den nedlagte stationsbygning. Overalt støv, glasskår og spindelvæv. I lejligheden over ventesalen og billetudsalget driver gamle tapeter ned ad væggene, loftet er plettet af skimmel, og grafittien understreger stedets forladthed. Jernbanen blev lukket i 1975, bygningen har i en årrække været busterminal, og i 2011 blev den købt af Harboe Bryggeriet. Siden har den bare stået hen.
Det er Skælskør Kunstforening, som har inviteret Kim Richard Adler Mejdahl. Formand Pernille Kirkeskov-Hansen var ikke i tvivl om, at hans kunst skulle hentes til byen og vises her i den nedlagte stationsbygning, hvor folk også vil være nysgerrige på at se stedet indefra. – Til Kulturel Folkefest kommer også folk, der normalt ikke ser kunst, og her kommer vi til at få dem ind på en anden måde, siger Pernille Kirkeskov-Hansen.
Kunstneren selv er også begejstret for stedet. Han er ikke så glad for hvide museumsvægge. – Det bliver en vanvittig udstilling. Mærkelig, måske lidt uhyggelig og lidt sjov. Denne bygning er perfekt til sådan en udstilling, siger Kim Richard Adler Mejdahl, hvis mor stadig bor i byen.
Sang om et drab
Moren og de tre søstre er også med i filmen »Ode«, hvor familien synger om drabet på deres ægtemand og far. Den voldsomme film bliver vist i Kosmorama i Skælskør søndag i forbindelse med udstillingen. – Den handler om min far, der blev slået ihjel. Han gav os en svær opvækst, fordi han var psykisk syg og svært alkoholisk, så da han døde, var jeg nødt til at bearbejde det på den måde, jeg bedst kunne, og det var ved at gøre det til kunst. Men det er ikke kun en film for min egen familie. Vi tager vores historier og giver dem videre til andre for at sige, at du er ikke låst fast med lænker, bare fordi du har haft en knust barndom, eller nogen har ødelagt dig. Det er muligt at komme videre. Man kan nå til et sted, hvor man kan bære sine ar med stolthed på en måde, siger Kim Richard Adler Mejdahl, som trods de mange følelser, det fremkalder i ham, vil stå ved sin kritik af opvæksten i Skælskør.
Det handler om at stå ved sig selv og om at vise andre, at det har man lov til, siger han. – Jeg er også fra denne her by, og jeg har haft lige så meget lov til at være her, som de andre. Det er godt, at der kommer en freak som mig, så folk kan se, at de ikke er alene.
