Politi jagtede sort Mercedes

Politiet vil gerne høre fra bilister, der har været generet af den flygtende bil

Politi jagtede sort Mercedes

Politiet vil gerne høre fra bilister, der er blevet generet af den sorte Mercedes.

Foto: presse-fotos.dk

Politiet har fredag aften jagtet en sort Mercedes 320 i og nord for Slagelse. Blandt andet i Høng og Gierslev. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har efter en biljagt anholdt føreren.

Undervejs i jagten har føreren af den sorte Mercedes kørt yderst hasarderet. Flere bilister har været tæt på at blive ramt af den flygtende bil, mens andre er blevet overhalet indenom.

Derfor vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gerne i kontakt med bilister, der enten har været tæt på at blive ramt eller er blevet overhalet højre om. Derfor opfordrer politiet til at pårørte bilister melder sig. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Politiet på Solbjergvej i Høng, hvor den sorte Mercedes blev stoppet.