Pokallodtrækning: Næstved skal til Holbæk

Pokallodtrækning: Næstved skal til Holbæk
Foto: Per Christensen
07SNV PC Holbæk-B93.
  Første hjemmekamp i sæsonen i 2. division for Holbæk. Modstanderen er B93, som tidligere havde Holbæks assistenttræner Morten Rutkjær som træner.  
   Foto: Per Christensen
07SNV PC Holbæk-B93. Første hjemmekamp i sæsonen i 2. division for Holbæk. Modstanderen er B93, som tidligere havde Holbæks assistenttræner Morten Rutkjær som træner. Foto: Per Christensen Per Christensen

Andreas Lissau

Fredag blev der trukket lod til Sydbank Pokalens 1. runde, hvor fire af lokalrområdets hold var med i bowlen – Næstved Boldklub, Dianalund IF, Vordingborg IF og Slagelse B&I.

Her kom det frem, at Næstved Boldklub på udebane møder Holbæk B&I – en klub der er inde i lidt af en kriseperiode efter deres noget overraskende nedrykning til Danmarksserien i den forgangne sæson.

Dianalund IF får besøg 3. divisionsholdet, Roskilde KFUM, der mirakuløst undgik nedrykningen til Danmarksserien på sidste spillerunde af 20/21-sæsonen i 2. division.

Vordingborg IF, der er at finde i Sjællandsserien i kommende sæson, får besøg af Danmarksserie-klubben Ishøj IF, der har flere prominente navne på holdet. Eksempelvis den tidligere Næstved-spiller, Ricki Olsen og den tidligere superliga-spiller, Osama Akharraz.

Slagelse B&I var af matematiske årsager som det eneste af de fire lokalklubber at finde i bowlen blandt jyske- og fynske klubber.

Vestsjællænderne undgik dog en lang rejse til det jyske, og »nøjes« i stedet med, at skulle en tur til Fyn, hvor de gæster Danmarksserie-holdet, Tarup-Paarup.