Nu vil Dansk Folkepartis stifter have svar på, hvordan det sikres, at en sag som Anne-Grethe Mølgaards ikke gentager sig. Derfor har hun henvendt sig til sundhedsminister Sophie Løhde (V).
– Det er ganske forfærdeligt. Det har gjort så ondt på de pårørende. Det kan man slet ikke være i tvivl om, siger Pia Kjærsgaard til Sjællandske.
76-årige Anne-Grethe Mølgaard var indlagt på ældrepsykiatrisk afdeling i Slagelse, da hun blev tilbudt en elektrochokbehandling som behandling for depression og angst.
Senere døde hun af en hjerneblødning, der opstod som følge af behandlingen, som, Anne-Grethe og hendes familie ellers fik understreget, var lindrende og ufarlig.
I Anne-Grethes tilfælde blev hun dårlig, hostede voldsomt, kastede op og tissede i bukserne. Alligevel blev hun ikke overført til akutmodtagelsen, men lagt til opvågning på sin ældrepsykiatriske stue. Her lå hun ukontaktbar i 12 timer, før der blev grebet ind.
Og her var det for sent.
Vil skærpe fokus
– Det må ikke ske, fastslår Pia Kjærsgaard og uddyber, at det er derfor, hun har rettet henvendelse til ministeren:
– Jeg ønsker mere opmærksomhed på de her ting. Politikerne er simpelthen nødt til at være mere opmærksomme på sundhedsvæsnet. Og i særdeleshed psykiatrien, understreger Pia Kjærsgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet…
– Familien ville ønske, at de havde kendt til risikoen og sammenligner det at få en elektrochokbehandling på Slagelse Sygehus med at få skiftet olie på bilen. Hvad tænker du om den sammenligning? Burde det være anderledes, mener du?
– Ja. Mon ikke. Det (en elektrochokbehandling, red.) er jo et alvorligt indgreb. Det, tror jeg godt, man ved. Så at forsøge over for patienten at minimere det på den måde, det er helt forkert. Man skal vide præcis, hvad man går ind til, mener Pia Kjærsgaard.
1.800 behandlinger om året
I Danmark får omkring 1.800 patienter årligt elektrochokbehandling, og i 2020 undersøgte italienske forskere 670 patienternes mentale helbred før og efter brugen af elektrochok. Undersøgelsen viste, at 72 procent af patienterne reagerede positivt på behandlingen ved, at deres depressive symptomer blev mindst halveret.
Samtidig viser et andet studie fra 2017, at der kun blev fundet ét enkelt ECT-relateret dødsfald i de mere end 400.000 behandlinger, der var registreret i undersøgelser offentliggjort fra 2004 og frem.
Ud fra 15 studier med data fra 32 lande publiceret fra 1976-2014, beregnes den ECT-relaterede dødelighed til 2,1 per 100.000 behandlinger. Til sammenligning er risikoen for at dø i forbindelse med en operation i fuld bedøvelse opgjort til at være 3,4 per 100.000 operationer.
Men selv om risikoen for et dødsfald i forbindelse med en elektrochokbehandling er meget lille, bør en sådan risiko altid informeres om, mener Pia Kjærsgaard.
Man er nødt til at sige til patienten, at der er de her risici. Og så kan de selvfølgelig være store eller små. Men det skal fortælles.
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti
For eksempel ville familien til Anne-Grethe Mølgaard helt have fravalgt undersøgelsen, hvis de kendte til risikoen, fortæller de.
"Skal informere – uanset hvad“
Til TV 2 fortæller en af landets førende eksperter i elektrochokbehandling dog, at også han havde anbefalet netop elektrochokbehandling til familien.
Sjællandske har derfor spurgt Pia Kjærsgaard, om man ikke risikerer, at mennesker, der ellers kunne have glæde af elektrochokbehandlinger, siger nej, hvis sygehuset skal advare om alvorlige – men altså meget sjældne – komplikationer.
– Måske. Men jeg mener, det skal informeres om uanset hvad. Man er nødt til at sige til patienten, at der er de her risici. Og så kan de selvfølgelig være store eller små. Men det skal fortælles, mener Pia Kjærsgaard.
– Med en operation, som stort set altid går, som den skal, så bliver man altså også informeret om, at der er for eksempel risiko for blodpropper, infektioner og alt sådan noget. Så hvis der er bivirkninger og komplikationer, så skal man oplyses. Men man skal selvfølgelig også have at vide, hvor lille risikoen er – eller hvor stor den er.
– Der er jo også en indlægsseddel i alle de produkter, man henter på apoteket, pointerer Pia Kjærsgaard.
SF: Vi risikerer at skabe unødig bekymring
Men her er SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen ikke helt enig: Hvis alle risici skal oplistes – uanset hvor små de er – kan det skabe unødig bekymring, siger hun.
Jeg kunne godt finde på at bede ministeren om at forholde sig mere generelt til, at vores sundhedsvæsen er for opdelt. Det er bekymrende, at der ikke er et tættere samarbejde mellem specialer.
Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti
– Det synes jeg godt, man kan diskutere, om man skal. Det skal jo heller ikke være et mål, at folk skal bekymre sig unødigt. Og det (en hjerneblødning, red.) er, som jeg forstår det, en meget sjælden bivirkning, siger Kirsten Normann Andersen.
– Jeg tænker også, at det er derfor, at personalet ikke gennemskuer, at det er det, de står med, uddyber hun, men siger, at det er godt, at Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger sagen.
– Her tror jeg også, at styrelsen vil rette kritik af, at der ikke er blevet grebet ind, fortæller Kirsten Normann Andersen.
Som SF’s sundhedsordfører mener hun, at det største problem ligger i “et for opdelt sundhedsvæsen, der ikke samarbejder på tværs”:
– Jeg kunne godt finde på at bede ministeren om at forholde sig mere generelt til, at vores sundhedsvæsen er for opdelt. Det er bekymrende, at der ikke er et tættere samarbejde mellem specialer, siger Kirsten Normann Andersen.
– Det er desværre ikke første gang, vi hører om en psykiatrisk patient, der ikke overflyttes til en somatisk afdeling, når der viser sig fysiske symptomer. Det samarbejde er man simpelthen nødt til at blive bedre til. Multisygdom vil forekomme mere i fremtiden – vi skal vænne os til, at vi kan fejle mere end én ting. Derfor skal der være det her tværfaglige samarbejde, slår hun fast.
