Overtiden var god ved FCV

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER, Simon Ydesen
Nikolaj Hansen fik scoret to gange,da FCV hentede 4-4 ude mod Lyngby. Foto: Jens Wollesen
Nikolaj Hansen fik scoret to gange,da FCV hentede 4-4 ude mod Lyngby. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Det lignede endnu et af de nederlag, som ikke burde blive til virkelighed for FC Vestsjælland, da vikingerne var bagud med 3-4 ved indgangen til anden halvlegs overtid ude mod Lyngby, men så dukkede Jean-Claude Bozga op og gjorde det til 4-4, hvilket i og for sig var et rimeligt resultat af en målfest af rang.

Jesper Christjansen havde bragt Lyngby foran, men Nikolaj Hansen havde vendt det hele på hovedet med to scoringer. Inden pausen fik Jeppe Kjær dog udlignet. Samme Kjær scorede til 3-2 i midten af anden halvleg, Minuttet efter skaffede Nikolaj Hansen dog et straffespark, som Anders Due sikkert omsatte. Det lignede dog en Lyngby-sejr, da Dennis Sørensen kom ind og gjorde det onde ved sine tidligere holdkammerater ved at score til 4-3. I overtiden fik Jean-Claude Bozga dog bragt balance i regnskabet med en sen udligning.

Dermed er FC Vestsjælland det første hold, der har taget point fra Lyngby, og for anden gang har man i denne sæson forhindret Lyngby-sejre mod kampenes slutning.