Mindeord skrevet af Kurt A. Nissen, tidligere formand for Arbejdsskadeforeningen AVS
TAK er kun et fattigt ord siges det. Alligevel vil jeg sige TAK for at have kendt Ingelise Hansen fra Byskovparken. Ingelise er desværre død efter kort tids sygdom og bisættes d. 21.03. kl. 14.00 fra Kapellet på Parkvej i Slagelse.
Ingelise og Knud Hansen var nogle af de første jeg lærte at kende, da jeg flyttede til Slagelse i 1970 i Byskovparken. Deres dør var altid åben, og kaffen og et varmt smil kunne man altid være sikker på.
Ingelise var den ”usynlige” rengøringshjælp i fagforeningerne SiD og 3F Slagelse, også mens jeg var ansat. Ingelise var der for os og for medlemmerne. Heldigvis valgte hun også at være aktiv i Arbejdsskadeforeningen AVS, hvor hun også velfortjent blev udnævnt til æresmedlem. Hun var der altid som den praktiske person, for hende skulle tingene altid være i orden og kaffen være varm.
Det var altid godt at være sammen med Ingelise, for hun ville ikke være centrum, men bare være der. Hun var ikke en ja siger, men forstod på en kammeratlig måde at sige nej, og om ikke vi lige skulle se på sagen igen.
Ingelise mistede sin mand Knud alt for tidligt, men blev boende i samme lejlighed som de var flyttet ind i 1969/70. Deres børn har jeg heldigvis også lært af kende. Ingelise var et stort familiemenneske og hjælpsom overfor alle, hun kunne hjælpe. Måske bare ved at lytte til hvad folk sagde. Hun havde altid tid.
Bedre ven og kammerat har jeg aldrig haft. Vi har været til et utal af politiske møder samt faglige møder i fagforeningen sammen. Det var altid godt at være sammen med Ingelise, for hun ville ikke være centrum, men bare være der. Hun var ikke en ja siger, men forstod på en kammeratlig måde at sige nej, og om ikke vi lige skulle se på sagen igen.
Er sikker på, at der er rigtig mange, der har kendt Ingelise. Hun gik i folk uden forbehold, og derfor er der også mange, der vil savne hende.
Men sygdom er jo som bekendt desværre ikke noget, som vi er herre over. Ingelise har kæmpet sine kampe uden at klage, for der var jo nok andre, der også led. Nu måtte hun opgive kampen og har fået fred.
Men hun efterlader rigtigt mange gode minder om et menneske, der altid var der for andre. Æret være dit varme minde og TAK for dit mangeårige venskab med mig og min familie.
