– Man skal turde| at skille sig ud

Foto: Jens Wollesen, Annika Fossá

I en lille by som Skælskør, skal der ikke meget til for at skille sig ud, og det gør 18-årige Helene Stahl Holm. Hun har lilla hår og går i iøjnefaldende tøj, og så bruger hun i flæng udtryk som outfit, goodiebag og front row, hvor vi almindelige mennesker siger tøj, godtepose og første række.

Helene interesserer sig nemlig rigtig meget for mode. Så meget at hun for to år siden oprettede sin egen modeblog, og så meget, at hun inden modeugen i København i sidste uge skrev til alle designerne for at få lov til at komme med til deres modeshows. Man kan nemlig ikke bare indløse en billet for at komme til de eftertragtede modeshows, man skal inviteres.

– Jeg endte med at komme med til 11 modeshows. Ved de fem blev jeg front rower (sad på første række, red.), fordi pladserne ikke var fyldt op. Det var rigtig fedt, siger den moderigtige skælskørpige.

Helene har altid været en pige, der har kunnet lide at skille sig ud, og der skulle også ske noget drastisk til modeugen. Derfor farvede hun simpelthen håret lilla. Til modeugen handler det naturligvis om mode, og det er et absolut no go at have det samme tøj på to dage i træk. Så selv om både tøjskab og skohylder er fyldt godt op i Helenes værelse, så måtte hun ty til symaskinen.

– Jeg har jo ikke uanede mængder penge, så jeg syede et par veste til modeugen. Jeg fik rigtig meget opmærksomhed og blev flere gange streetstylet (fotograferet til blade ogblogge, red.), siger skælskørpigen.

Læs mere i Sjællandske onsdag.