Lyseslukkere afsløret

Ingen strøm betyder, at pumperne på lystfiskerskiber M/S HANNE BERIT med plads ved Føtex-kajen i Korsør ikke kan køre, hvilket kan ende i en kritisk situation.

Det kan være farligt uden strøm for lystfiskerskibet »HANNE BERIT«. Foto: Helge Wedel
Det kan være farligt uden strøm for lystfiskerskibet »HANNE BERIT«. Foto: Helge Wedel

Hvad der på papiret måske bare ligner drengestreger, kan altså ende alvorligt i form at et synkende skib. Stefan Rothmann fra lystfiskerskibet oplyser, at der har været flere eksempler på, at strømmen til skibet er blevet slukket på kajen. Onsdag før nytårsaftendag ved ti-tiden blev to 13-årige drenge imidlertid taget på fersk gerning, da de hev stikkontakten ud ved skibet.

– Vi har meldt det til politiet, som også har fået vores overvågningsbilleder, ligesom vi har haft kontakt til drengenes forældre, der har talt med store bogstaver, siger Stefan Rothmann. Han understreger, at der er sat kameraovervågning op på skibet.