Kritiseret forsøg på strandrensning droppet af anden kommune: – Det er lidt ligesom at tisse i bukserne

I Slagelse Kommune er forargelsen over måden, man renser strand på, nået til USA, hvor New York Post har skrevet om det. En anden kommune, der før har forsøgt samme metode, har droppet det igen.

I Slagelse Kommune har man i årevis praktiseret at samle både tang og affald op for at køre det ud i vandet igen - og altså dumpe det tilbage, hvor det kom fra. Nu ændrer kommunen praksis, efter metoden i efteråret vakte opsigt i udlandet. Privatfoto.
<p>Det er både billigt og ikke særligt besværligt. Men når Slagelse Kommune renser Stillinge Strand for tang ved at samle det op og køre det ud i vandet igen, giver det &#8211; trods besparelsen i tid og penge &#8211; ikke meget mening. </p>