John Hansen fylder 70: Eventyret fortsætter – men på nedsat tid

For 10 år siden bragte Sjællandske et 60-års fødselsdagsinterview med John Hansen fra Uge Nyt. Overskriften lød: “Mit liv med ugeavisen har været et eventyr”. Eventyret fortsætter, selv om fødselaren nu officielt kun arbejder to dage om ugen. Den 18. april fylder han 70 år.

John Hansen ved sit skrivebord, hvor han hårdnakket påstår, han kan finde det, han har brug for. Den 18. april fylder han 70.
Foto: Kim Brandt
<p>Hvis man vil finde John Hansens skrivebord, så skal man blot kigge efter det bord, der uden sammenligning roder allermest på redaktionen: Stakkevis af skriveblokke, aviser fra nær og fjern, pressemeddelelser og løse papirark fylder stort set hver en centimeter på bordet. </p>