Indbrud i to villaer

SLAGELSE: På et tidspunkt i lørdags mellem 14.30 og 22.25 begik en tyv indbrud i en villa på Kristinelundsvej. Her rodede pågældende skuffer og skabe igennem på jagt efter noget at stjæle, men om det lykkedes, er tvivlsomt. Beboerne mener umiddelbart ikke, at der er stjålet noget fra huset.

Naboerne i villaen ved siden af har tilsyneladende også haft besøg af formentlig den samme tyv, for i nogenlunde samme tidsrum som ovenstående er der også begået indbrud her. Hvad der måtte være forsvundet fra nabovillaen, vides ikke, for her var ingen hjemme.