Efter flere dages konkurrence i Slagelse med bygarder fra hele landet blev danmarksmesteren fundet.
Det blev Holbæk Garden, der løb med sejren.
– Det er helt ubeskriveligt. Det er simpelthen for vildt, lyder det fra en meget glad Anja Stiil, der er formand for Holbæk Garden.

Det er anden gang Holbæk Garden løber afsted med sejren – sidste gang i 2015 til DM i Brøndby.
– Det er bare alt det, vi har gået og ventet på i tre år, siger Anja Stiil, der næsten må råbe, da hun er omringet af et jublende hold gardere.
– Vi er sindsygt glade for at vinde bymarch – og tattoo, som vi aldrig har vundet før. Det har vi nu!
Nu skal sejren fejres med DM-fest hjemme i Holbæk.

Andenpladsen gik til Slagelse Garden, der vandt i kategorien ’harmoniorkester’. Roskilde Garden fik en flot tredjeplads.
Video: Thomas Olsen