Hemmeligt køb af Stigsnæs offentliggjort

Her illustrationer fra det store Baltic Gate Terminal-projekt ved Stigsnæs fra omkring 2000, der viser, hvordan store opfyldninger med lettere forurenet jord skulle skabe en kæmpe plads til containere. De skulle ankomme på skibe med stor dybdegang og sejles derfra igen på mindre skibe til havne i Østersøområdet, hvor de store skibe ikke kunne gå ind. En idé, der givetvis fortsat er god i dag og kan give indtjening til ejeren af dybvandshavnen, som Slagelse Kommune nu har budt på. Oplysningen blev ved en fejl offentliggjort af kommunen.