Flere vælger Storebælt som sidste rejsemål

Foto: ©Lars Rønbøg, picturesport.com
[DK=28-05-2006: Skelskjør V, Skælskør Fjord, Havn - ]
  [DK=28-05-2006: Skelskjør V, Skælskør Fjord, Havn - ]
[DK=28-05-2006: Skelskjør V, Skælskør Fjord, Havn – ] [DK=28-05-2006: Skelskjør V, Skælskør Fjord, Havn – ] ©Lars Roenboeg

Mads Gregersen

Skælskør: Oftere og oftere bliver turistskibet Skjelskør V brugt af sørgende mennesker, som ønsker at stede en bekendt til hvile i Storebælt. Det sker to-tre gange om året som askespredning eller ved nedsænkning af urne, skriver Sjællandske.

– Det lyder ikke af meget, men vi kan konstatere, at efterspørgslen er steget i de 5-6 år, vi har haft tilbuddet, siger Leif Andersen, som er daglig leder af Skælskør Bådfart.

Turene foregår uden præster og ceremonier, men deruover er der stor forskel på, hvordan afskeden bliver.

– Vi har haft ture, hvor det var helt grådkvalt, og vi har haft ture, hvor urnen havde stået på en hylde i et år, før familien besluttede sig for, at det var tid til at sige farvel. Der var også en tur, hvor det foregik med rødvin, mad og levende musik, fordi den afdøde havde ønsket det. Men det er altid en smuk afsked, siger Leif Andersen, som også er med som personale på mange af turene.

Mange af de afdøde har valgt havet som hvilested, fordi de har følt sig hjemme der som enten pensionerede kaptajner eller lystfiskere.

– Der var også en enkelt, som havde været med til at bygge Storebæltsbroen. Han ville stedes til hvile et sted, hvorfra han kunne holde øje med den, siger Leif Andersen.