Efter at have modtaget en pjece og fået forklaret, at det var lindrende og ufarlig behandling, gik Anne-Grethe Mølgaard ind til sin planlagte ECT-behandling på Slagelse Sygehus den 29. juli sidste år. Hun havde fået at vide, at hun kunne få lidt kvalme. Men på vej ud fra opvågningen får hun det rigtigt dårligt:
Hun hoster voldsomt, kaster op og tisser i bukserne.
To dage senere bliver 76-årige Anne-Grethe Mølgaard erklæret død.
Årsagen er en hjerneblødning.
– Vores mor får stukket en pjece i hånden, hvorpå der står, hvad behandlingen er – men der er på intet tidspunkt nogen information fra hverken psykiateren, lægen eller pjecen om, at der er nogen risiko forbundet med behandlingen, fortæller 37-årige Rasmus Bøtcher, der er et af Anne-Grethe Mølgaards tre børn og første gang stod frem med historien om sin mors død til TV 2.
En elektrochokbehandling, også kaldet en ECT-behandling, bruges som behandling til personer med enten svær depression, delirium og mani, eller i sjældne tilfælde svær og ellers ubehandlig skizofreni.
– Vi har længe ønsket at få det her frem, fortæller Rasmus Bøtcher, der nu også står frem i Sjællandske.
Efter sin mors død kæmper han for, at patienter og pårørende skal oplyses bedre før en behandling. Også selv om kilder til TV 2 fortæller, at dødsfald i forbindelse med lige præcis en elektrochokbehandling er yderst sjældne.
Til Sjællandske forklarer vicedirektør i Psykiatriledelsen, Søren Bredkjær, at man ikke førhen har kendt til hjerneblødninger i forbindelse med ECT-behandlinger. Men det ændrer ikke noget for Rasmus Bøtcher og hans søskende:
Det var nærmest som at få skiftet olie på bilen. Det var så enkelt. Vi var slet ikke informerede om, at der kunne være nogen alvorlige komplikationer.
Rasmus Bøtcher, søn til Anne-Grethe Mølgaard
– Selv om der er mange, der har succes med ECT-behandlinger generelt, er man nødt til at blive klædt bedre på som patient og som pårørende. Det var nærmest som at få skiftet olie på bilen. Det var så enkelt. Vi var slet ikke informerede om, at der kunne være nogen alvorlige komplikationer, fastslår Rasmus Bøtcher.
Efterladt ukontaktbar i 12 timer
Anne-Grethe Mølgaard var før sin elektrochokbehandling indlagt på ældrepsykiatrisk afdeling i Slagelse, da hun kæmpede med depression og angst. En læge mente derfor, at ECT-behandlingen ville være den bedste løsning.
Men efter sin anden behandling blev hun dårlig og herefter ukontaktbar.
Artiklen fortsætter efter billedet…
– Når du bliver opereret, så skal de sige, at du i værste fald kan risikere ikke at vågne op igen. Selv om risikoen er lille, så skal de sige det. Men her (i forbindelse med ETC-behandlingen, red.) får du bare at vide, at du kan få kvalme og hovedpine, kritiserer Rasmus Bøtcher.
– Det er ikke, fordi det skal være en skræmmekampagne, men jeg mener, at hver enkelt patient skal vurderes for at se, om de er egnet til behandlingen, uddyber han og peger på, at hans mor for eksempel havde forhøjet blodtryk. Det samme giver ECT-behandlingen.
– Havde vi vidst bare lidt – bare lidt – om risikoen, så var hun ikke gået med til behandlingen. Og det var vi heller ikke. Men vi stolede på lægerne, når de sagde, at det var risikofrit, siger Rasmus Bøtcher.
En anden smerte, som han og hans søskende i dag bærer rundt på, er tanken om, at hans mor lå ukontaktbar i hele 12 timer på sin ældrepsykiatriske stue, før lægerne på afdelingen greb ind. Og her var det for sent.
Får besked klokken halv et om natten
– Min søster ringede flere gange efter behandlingen for at høre om vores mors tilstand. Hun efterspurgte at tale med en læge eller sygeplejerske, men det kunne hun ikke få lov til, fortæller Rasmus Bøtcher, der til sidst den dag fik den værst tænkelige besked:
– Klokken halv et om natten, der ringer min søster fuldstændig grædefærdig og fortæller mig, at de har ringet fra Slagelse Sygehus og sagt, at vi skal komme derop, fordi vores mor har fået en hjerneblødning, husker han.
Den 31. juli dør Anne-Grethe Mølgaard af sin hjerneblødning.
Havde vi vidst bare lidt – bare lidt – om risikoen, så var hun ikke gået med til behandlingen. Og det var vi heller ikke. Men vi stolede på lægerne, når de sagde, at det var risikofrit.
Rasmus Bøtcher, søn til Anne-Grethe Mølgaard
At personalet på sygehuset lægger hende til opvågning på den ældrepsykiatriske stue i stedet for at indlægge hende på akutafdelingen, da hun får det dårligt efter behandlingen, har Rasmus Bøtcher svært ved at forstå.
– Hun kaster op, hun tisser i bukserne, og hun bliver ukontaktbar. Godt nok er jeg ikke læge, men jeg ved gudhjælpemig, at hvis et menneske reagerer sådan, så er der noget galt, siger han og kalder det et svigt fra sygehuset:
– Nu siger de godt nok, at de tjekkede til hende løbende. Men jeg kan så bare konstatere, at da vi ankommer om natten, der ligger hun stadig med opkast på skulderen, fortæller Rasmus Bøtcher, der sammen med sine søskende blev opfordret og rådet til at klage over hændelsen af flere læger og sygeplejersker på akutafdelingen. Personalet her har familien derfor kun ros til. Anne-Grethe skulle blot være indlagt på akutafdelingen i tide.
Artiklen fortsætter…
u0022Hun skal have lov til at sove“
Ifølge TV 2 viser flere notater, at lægerne mente, at Anne-Grethe Mølgaard blot skulle have lov til at sove, selv om hun kort efter sin ECT-behandling blev dårlig, hostede, kastede op og tissede i bukserne.
Her er uddrag fra journalen, som TV 2 er i besiddelse af:
Kl. 13.15 Patient svarer ikke på tiltale. Patient sover meget tungt. Kan ikke vækkes.
Kl. 14.43 Patient har været til ECT kl. 11.15 og har reageret meget kraftigt på det. Hun har ikke været til at komme i kontakt med. Læge ved besked og siger, at hun skal have lov til at sove.
Kl. 18.58 Vagten igennem er billedet det samme, patienten sover tungt. Patient reagerer stadig ikke. (…) Forvagten er ikke bekymret, da værdierne er fine. Bagvagten er også orienteret. Vi blev enige om at teste patienten om 2 timer.
Kl. 21.00 Patienten er fortsat tungt sovende. Ingen reaktion på tiltale. Se hver 2. time.
Kl. 24.00 først ved midnat bliver der slået alarm, og Anne-Grethe Mølgaard overflyttes til akutafdelingen, hvor hun diagnosticeres med en hjerneblødning.
Behandles som hastesag
Episoden bliver i øjeblikket behandlet som en såkaldt hastesag hos Styrelsen for Patientklager, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge TV 2 er i gang med at undersøge forløbet.
Region Sjælland har ikke ønsket at kommentere på den konkrete sag, så længe undersøgelserne er i gang.
Men til TV 2 siger Søren Bredkjær, der er lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, imidlertid, at alle hospitalets retningslinjer er blevet overholdt:
Man skal huske på, at vi hidtil ikke har kendt til hjerneblødninger i forbindelse med ECT-behandling. Derfor har vi haft en speciallæge i neurologi til at udarbejde en ny lægefaglig instruks.
Søren Bredkjær, lægefaglig vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland
– Det er en utrolig ulykkelig hændelse, og vi har stor forståelse for de pårørendes sorg. Men vi har prøvet at lave en dybdegående analyse af selve sagen, og det ser ud til, at retningslinjerne på området er blevet fulgt. (…) men vi ser også, at der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre, fortæller han til TV 2.
Til Sjællandske uddyber Søren Bredkjær, at hospitalet har igangsat handleplaner, der blandt andet skal sikre en bedre observation af patienterne:
– Det har været vigtigt for os at sikre, at lægerne i Psykiatrien er grundigt oplyst om observation af patienterne efter ECT-behandling – og hvilke faresignaler, de skal handle på. Man skal huske på, at vi hidtil ikke har kendt til hjerneblødninger i forbindelse med ECT-behandling. Derfor har vi haft en speciallæge i neurologi til at udarbejde en ny lægefaglig instruks. Vi har også trykt kort, der lige passer til kittelommen, med instruksen. Det er især målrettet de yngre læger i Psykiatrien, fortæller han.
