Fik firedoblet sit stemmetal: Nu inviterer Venstre-politiker alle 1304 vælgere på kaffe

Til kommunalvalget i Slagelse fik Christopher Trung Paulsen fra Venstre over 1000 flere personlige stemmer end ved valget i 2017. Taknemmeligheden vil ingen ende tage, siger han. Derfor har han besluttet at invitere samtlige 1304 vælgere – og øvrige interesserede – på kaffe.

Venstre-politikeren Christopher Trung Paulsen er gennem meget frivilligt foreningsarbejde - for eksempel som en del af LGBT+-mødestedet Baros i Slagelse - vant til at søge dialogen og fællesskabet. Måske ikke så underligt inviterer han derfor nu vælgere fra Slagelse Kommune på kaffe - hvis de vil. Arkivfoto: Jeanette K. B. Bernholm
<p>Om det skal foregå på privatadressen eller på en café et sted i byen er ikke besluttet på forhånd. Men én ting er sikkert: Hvis alle takker ’ja tak’, får Christopher Trung Paulsen (V), der er valgt ind i Slagelse Byråd, travlt.</p>