DF’er delte banner med socialdemokratisk kæreste – nu er han ude, mens hun bliver

Under valgkampen blev Palle Kristiansen fra Dansk Folkeparti i Slagelse landskendt som kæreste til socialdemokraten Sofie Janning, han også sad i byråd med. Men nu er det slut. Palle Kristiansen må forlade Slagelse Byråd, mens S-kæresten, han delte valgbanner med, kan fortsætte.

Sådan så det ud i løbet af valgkampen i Slagelse Kommune: Dansk Folkepartis Palle Kristiansen delte en banner med Socialdemokratiets Sofie Janning, som han privat - på trods af forskellige politiske værdier - danner par med. De sidste fire år har de siddet i Slagelse Byråd sammen. Det er slut fra nytår.
<p>Ikke et øje var tørt, da socialdemokraten Sofie Janning hoppede op bag på kærestens DF-udsmykkede motorcykel på DRs sendeflade i bedste sendetid før kommunalvalget. Og det blev kun smukkere, da de sammen kørte forbi en fælles valgbanner med hver deres ansigt på.</p>