Café-brødre efter krisen: – Vi har lært for et helt liv på to år

Coronakrisen har mindet om, at det er menneskelige relationer og ikke penge, der er vigtige, siger brødrene bag Café Korn-kæden. I Slagelse åbnede de ny forretning kun et år før det første coronapressemøde og var derfor særligt sårbare overfor de nedlukninger, der ventede. I dag – præcis to år efter – står de stærkere, mener de.

Tvillingebrødrene Jakob og Morten Poulsen (th.) ejer og driver Café Korn kæden og er siden coronakrisen gået fra at gå op i at vækste mest muligt til at sætte pris på det, de har - og pleje de menneskelige relationer. Her står de foran én af deres caféer på Skomagergade i Roskilde, hvor et skilt bringer smil frem hos dem, der går forbi.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
<p>SLAGELSE: Den 11. marts 2020 klokken 12.00 havde Jakob Poulsen og hans tvillingebror Morten netop købt og overtaget en ny café, der skulle bære navnet Café Korn. De havde godt hørt om et pressemøde. Så da de kom hjem, tændte de fjernsynet.</p>