
Bodil Larsen er fundet i god behold. Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der tidligere på dagen udsendte en efterlysning på den 92-årige kvinde fra Slagelse, der Nytårsaften havde forladt sin bolig på Antvorskov Plejecenter i Slagelse.
– Bodil er fundet i god behold. Tak til alle, skriver vagtchefen på Twitter.
Oplysningen om at den forsvundne kvinde er fundet indløb fredag formiddag kort før klokken 11.