44-årig smed 28-årig ned ad trappe

Foto: Jens Christian Bachmann

SLAGELSE: En 44-årig mand fra Holbæk blev søndag morgen omkring klokken 5.40 anholdt og sigtet for grov vold, da han – på en måde, politet betegner som temmelig brutal – tilsyneladende havde smidt en anden 28-årig mand ud fra en et meter høj trappe ved restaurant Nattoget på Gl. Torv.

Den 28-årig fik ved faldet en flænge i baghovedet, som måtte syes på sygehuset. Han blev kort efter udskrevet.

Den 44-årige blev løsladt søndag ved 9-tiden med en sigtelse for grov vold hængende over hovedet.