1000 borgere forlanger omvalg

Kl. 14 fredag møder utilfredse borgere op foran rådhuset i Slagelse.
Kl. 14 fredag møder utilfredse borgere op foran rådhuset i Slagelse.

Mange borgere i Slagelse, synes ikke godt om den konstitueringsaftale, der torsdag faldt på plads efter kommunalvalget.

I følge aftalen vil John Dyrby Paulsen (S) være borgmester i de første to år af valgperioden, mens Villum Christensen fra Liberal Alliance kan få de sidste to år, hvis partiet ønsker det.

Den aftale finder vælgerne så besynderlig, at der opstod en Facebook-gruppe kun få timer efter konstitueringsaftalen blev offentliggjort.

Gruppen hedder »Slagelse borgere der forlanger omvalg«, og den har på et halvt døgn fået knap 1000 tilhængere.

Gruppens initiativtagere opfordrer til at møde op foran rådhuset før det konstituerende byrådsmøde, som finder sted fredag eftermiddag klokken 15. Derfor forventes der mange mennesker på gaden allerede fra klokken 14 forud for mødet.