Tak for justeringer af udlændingeregler

Udlændingepolitikken har i mange år spillet en afgørende rolle i dansk politik – og med god grund: Hvor mange indvandrere og asylansøgere, der kommer hertil, hvem de er, og efter hvilke regler og på hvilke vilkår de kan blive her, er af stor betydning for Danmarks udvikling, både økonomisk og kulturelt.

I dag er der heldigvis bred politisk enighed om behovet for en stram politik på udlændingeområdet. Men desværre er det i nogle tilfælde kammet over og er blevet til »skøre udlændingeregler«. Disse regler har ført til groteske situationer, hvor højt kvalificerede danske forskere har måttet vælge Danmark fra, fordi de ikke kan få deres udenlandske ægtefælle med herop. Andre eksempler er læger og sygeplejersker – som vi har stor mangel på i Danmark – fra lande udenfor EU, som støder på barrierer, der betyder, at de ikke kan bruge deres fag her i landet.

Venstre og Socialdemokratiet har i årevis holdt hinanden i skak på udlændingeområdet, fordi der i begge partier har været en skræk for at fremstå svage på udlændingeområdet. Med med dannelsen af SVM-regeringen er der opstået en historisk chance for at justere på de »skøre udlændingeregler« og vende det døve øre til de overdrevne angreb fra den yderste højrefløj om løftebrud overfor vælgerne, hvis man formaster sig til at bruge fornuften og lempe på rigide regler, mange af os kan se er »helt på månen.«

Det er velgørende at se, at SVM-regeringen har grebet muligheden og nu med en vifte af justeringer har varslet et opgør med nogle af de mest tåbelige regler på udlændingeområdet. På den måde kan regeringen demonstrere, at de skøreste regler sagtens fjernes, uden at det får grundpillerne under en stram udlændingepolitik til at vakle.

Det er en kompliceret øvelse at komme af med det skøre uden at ødelægge det stramme. Men at noget er svært betyder kke, at det ikke skal gøres.

Man skal passe på med at lovgive ud fra enkeltsager, men de sidste mange års debat efterlader ingen tvivl om, at der er et problem med reglerne. Både i et menneskeligt og i et økonomisk, rationelt perspektiv er det forkert at sende velintegrerede, lovlydige og arbejdende mennesker ud af landet.

Det har Danmark ganske enkelt ikke råd til. Vi mangler arbejdskraft på mange felter, og så langt vi kan se frem, bliver det kun værre.

I iveren for at være de mest »stramme« har det politiske flertal over årene udviklet, hvad nogle har kaldt et udlændingebureaukrati, der nærmest er umuligt at forsvare og forklare. Det er på tide, at der bliver ryddet op. AS