Lone Theils skriver krimier med kvindelige hovedpersoner – ikke femikrimier

Fundet af en kasse med over 1000 fotos af unge mænd og kvinder i hjemmet hos en amerikansk seriemorder, der sad på dødsgangen, var den lille spire, der satte sig i journalist Lone Theils og voksede sig til hendes storsælgende debutroman ”Pigerne fra Englandsbåden”. Den udkom i 2016, udgives nu i 20 lande og bliver til en tv-serie i otte afsnit, der kan ses på DR1 til efteråret.

– I bunken af fotos lå der et af to 14-15-årige piger, som tydeligt var taget på Hovedbanegården i København. Jeg så en efterlysning af viden om de to piger i Politiken, og jeg blev optaget af tanken: Hvad var der sket? Pigerne blev heldigvis fundet i god behold, men min forestilling af, hvad der kunne være sket, formede sig til en krimi, som jeg skrev de første 30 sider af og sendte ind til et forlag, der straks var interesserede, fortæller Lone Theils.

Vejen var lang

Selv om der nærmest står ”FORFATTER” i lysende neon-bogstaver hen over den hyggelige stue med bogreoler fra gulv til loft og stakkevis af bøger på alle ledige overflader i det hus, hun nu bor i på Amager, var vejen hertil ikke snorlige – trods den gode start.

– Jeg var korrespondent i London og var meget glad for mit liv, så jeg havde ikke travlt med at få skrevet bogen. Så det trak ud med at få den færdig. Efter et redaktionsmøde på forlaget, der næsten tog pusten fra mig, brugte jeg derefter et år på at redigere den. Og så endte forlaget alligevel med ikke at ville have den, fortæller Lone Theils.

Hun var lige ved at opgive hele tanken om udgivelse, men skød manuskriptet afsted til Lindhardt & Ringhof. Og så gik det hurtigt.

– Nu sidder vi her seks år efter, og den er lige gået i 9. oplag. Det er så surrealistisk, at jeg stadig kniber mig i armen. Jeg har været meget heldig, og det er jeg taknemlig og ydmyg over for, siger Lone Theils, mens hun vitterligt ser overrasket ud over, at barnedrømmen om at blive forfatter fejede journalisttilværelsen af banen.

– Men det var en svær beslutning, da bogen fik succes, og jeg bestemte mig for at blive fuldtidsforfatter. For det betød, at jeg satsede på et liv som kunstner uden fast løn og skulle flytte tilbage til Danmark. Men jeg tænkte: Bussen kører nu, og jeg er nødt til at hoppe på, fortæller hun.

Vi har hvilet på laurbærrene

Her i marts udkommer den sjette roman i serien om journalisten Nora Sand, som ”Pigerne fra Englandsbåden” blev den første i rækken af. Samtidig er hun snart på banen med tredje krimi i serien om kriminalassistenten Signe Brask. Selv om forfatterskabet således er gået over al (hendes egen) forventning, og hun ikke har mødt den samme umiddelbare modstand som kvindelig journalist og forfatter som Lise Nørgaard, har hun mødt mere modstand end ventet.

– Da jeg kom hjem for at blive forfatter, mærkede jeg, at der var en kæmpe forskel fra at bo i London, hvor jeg dækkede politik og blev sendt ud til konflikter og kriseramte områder og følte, at der ikke var noget, jeg ikke kunne, fortæller Lone Theils og fortsætter:

– Pludselig fik jeg at vide, at jeg skrev femi-krimier. Jeg havde da aldrig fået at vide, at jeg skrev femi-journalistik. Men fordi min hovedperson var en kvinde, blev det opfattet som en gimmick, og femi-krimi blev sagt nedsættende.

Lone Theils oplever, at vi måske har hvilet lovlig meget på ligestillingslaurbærrene i Danmark.

– Det er som om, der er en skjult mysogyni (fordomme over for kvinder, red.), vi ikke kan komme ud over. For eksempel får kvindelige forfattere konsekvens dårligere anmeldelser. Kvinderne fylder stadig meget lidt i ledelser og bestyrelser og på ministerposterne. Og der er simpelthen noget helt grundlæggende, der halter i den måde, vi taler om kvinder på. Det mest alarmerende er nok, at man stemples som hysterisk og feministisk, hvis man påpeger det. Det gør det meget svært at have en produktiv samtale om og få gjort noget ved, siger hun.

Skaber stærke hovedkarakterer

Hun mener bestemt ikke, kvinder er ofre for en ond sammensværgelse. Forskelsbehandlingen foregår i høj grad ubevidst.

– Men vi bliver nødt til at kunne tale om det, uden at det skal være en trussel mod mænd. Det er også derfor, kvinder er nødt til at stå mere sammen og dyrke netværk. Ikke for at holde mænd udenfor, men fordi vi skal lære af den måde, de har gjort det på i mange år, lyder det fra Lone Theils.

Udover at hun selv deltager i den offentlige debat – når overskuddet og tiden er til det – er hun derfor også meget bevidst om at skabe stærke kvindelige karakterer i sine romaner. Fordi det er en måde at skubbe til forestillingen om kvinderollen.

– Jeg var træt af, at selv i film og bøger med en modig og intelligent heltinde, så kom der altid en mand og reddede hende til sidst. Så jeg sørgede for, at Nora Sand gik til kickboxing. Og selv om hun nu er et sted i sit liv, hvor hun skal tage stilling til mand og børn, så er det måske ikke lige den vej, hun vil gå. For det er også et vigtigt aspekt at få med. At ikke ALLE kvinders største drøm er mand og børn. Signe Brask er lesbisk, men er til gengæld i fast parforhold og sammen med en kvinde, der meget gerne vil have børn, hvilket så giver endnu et indblik i forskellighed uanset køn, lyder det fra Lone Theils.

London-korrespondenten og vestjyden

Hun er – ligesom de generationer, der er lidt yngre end hende – også optaget af køn og identitet.

– Men vi skal finde en måde at gøre plads til alle køn på uden at dekonstruere kvindekønnet. For der er nogle områder, hvor der ER biologiske og fysiske forskelle. Hvis vi eksempelvis inkluderer alle køn i elitesport, vil dem, der biologisk er født som kvinder, have en fysisk ulempe. På krisecentre kan voldsramte kvinder føle sig truet, hvis man åbner op for alle køn. Og sådan er der flere dilemmaer, siger Lone Theils, der vejer sine ord nøje. For diskussionen om køn er ikke let.

– Selv om der er nye issues, der skal diskuteres, må vi bare ikke udhule de kvinderettigheder, der er kæmpet hårdt for eller det faktum, at der stadig er ligestillingsproblemer i forhold til fx løn og pension, siger Lone Theils, der derfor også forudser, at der går lang tid, før hun bliver træt af Nora Sand og Signe Brask. For de er også mangefacetterede karakterer, der skal blive ved med at afspejle og udfordre kvinderollen og strømningerne i samfundet. Og så er de i øvrigt henholdsvis den udfarende London-korrespondent og den sindige vestjyde, der begge bor inde i Lone Theils.