(klumme bragt i OPLEV den 12. maj 2022)
Af Julia Bjerre Hunt, adjunkt, leisure management, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Kirsebærtræerne blomstrer, der ryddes op og ud i kældre og haver, og vi er klar til sommerens indtog. Det er den fornemmelse, jeg får, når jeg bevæger mig rundt i mit eget villakvarter og bemærker virkelysten.
Det går godt hjemme i haverne og i de små fællesskaber – men vi er rustne, når det kommer til at være mange samlet.
Tivoli og 1. maj
Jeg sad tilfældigvis i toget på vej hjem til Roskilde den fredag aften, hvor Fredagsrock i Tivoli trak overskrifter. Det var en oplevelse, der i dén grad gav mig stof til eftertanke – for de skønne unge mennesker var altså noget på udebane, må jeg sige. Det, jeg læste ud af situationen, var, at vi har en hel generation, som ikke rigtigt har lært at begå sig til store begivenheder, og som ikke kender deres egne reaktioner og grænser, når det eksempelvis gælder alkohol. Det er selvfølgelig en voldsom generalisering, men ikke desto mindre det indtryk jeg sad med.
Som fagforeningsaktiv var jeg også til 1. maj i Fælledparken. Det gav mig lige så meget at tænke over, for billedet var det stik modsatte. Ikke nær så mange mennesker som før, og de, der var der, var lidt mere afsøgende og afdæmpede, end de plejer. Nu faldt 1. maj også på en søndag, hvilket nok gør noget ved stemningen og fremmødet, men alligevel… Min fornemmelse var, at den lidt ældre generation ikke helt finder samme glæde i de store forsamlinger, som de plejede at gøre. Der har sneget sig noget utryghed ind. Hvorfor tager jeg det op?
Vi skal passe på hinanden
Det gør jeg, fordi noget af det, jeg har savnet allermest de forgangne år, er de store forsamlinger under åben himmel, som eksempelvis festivaler, koncerter og byfester. Det er noget af det, jeg glæder mig allermest til i sommeren 2022, og jeg er selv frivillig på både Roskilde Festival og Tønder Festival. Og de forgangne ugers oplevelser har skærpet min opmærksomhed yderligere på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer alle en god oplevelse. På Roskilde Festival er der rigtig mange unge mennesker, som kommer og slår lejr op om lørdagen og er der i syv-otte dage. Men der er også mange i andre aldersgrupper, som primært kommer, når musikken på de store scener begynder at spille. De er der en dag eller flere, men tager hjem og sover. Det har altid været meget forskelligt, hvordan de to grupper tager på festival, men det har aldrig ledt til nogen former for problemer.
Og sådan skal det helst blive ved med at være. De ældre skal lære de unge »hvordan man går til festival«. De ved noget om køkultur, publikumsbevægelser og timing af toiletbesøg. Samtidig kan de unge lære de lidt ældre noget om musikken og smitte med »overflod af livsglæde«, som min mor ville sige det. De gode oplevelser er også noget, vi skaber sammen, når forskellige mennesker mødes i respekt og nysgerrighed.
Så det er min appel: Lad os passe på hinanden, som var vi alle nye i trafikken. Lad os lade de løftede pegefingre blive i lommen, når vi tager ud i sommerens fællesskaber. Lad os åbne os mod hinanden og finde ud af, hvad vi kan lære af andre. Lad os tro det bedste om andres intentioner, også selvom de ikke altid udføres ideelt i praksis.
Det er lige nu, denne sommer, vi bygger fundamentet for fremtidens fællesskabende oplevelser. Jeg håber, at det bliver et stærkt fundament.
