I Irak betaler børnene prisen – hjælp dem ud af krigens skygge

Af Peter Toft Tengberg, ortopædkirurg og tidligere udsendt for Læger uden Grænser til Irak

Det er mere end fem år siden, at byen Mosul i det nordlige Irak blev befriet fra IS’ kløer. Men det kan være svært at se, at byen har haft over et halvt årti til at komme ovenpå. Under IS blev børn brugt som våben mod familier, der forsøgte at flygte. Man slog bevidst børn ihjel for at skræmme forældrene fra flugten – ligesom børn blev brugt som menneskelige skjold og tvunget til at kæmpe i krigen.

Børnene betaler stadig en høj pris for det ødelagte. Sundhedssystemet er på randen af kollaps. Hjælp til basale sundhedsbehov kan indbyggerne stort set ikke få. Det samme gælder hjælp til de psykiske traumer, de har fået af de uhyrligheder, de har gennemlevet.

Jeg kom til Mosul i foråret og blev mødt af sammenfaldne huse og facader plettet af skudhuller. Alle tidligere regeringsdrevne hospitaler, der blev smadret i sidste fase af kampene, var endnu ikke genopbygget. I ruinerne lå fortsat ueksploderet ammunition, som gjorde det svært at rydde op og genopbygge byen.

Under krigen havde Læger uden Grænser flere traume-enheder i byen, hvor vi behandlede akutte skader fra skud og eksplosioner. Efter kampene er endt, tager vi os blandt andet af de følgeskader efter kugler og granater i arme og ben. Det kræver avancerede ortopædkirurgiske indgreb for at undgå amputationer.

Jeg foretog en særlig form for indgreb, knogletransport, hvor man hjælper patienten med at gendanne en del af knoglen, som er blevet beskadiget, og derfor er blevet fjernet. Den type skader har de desværre mange af i Mosul – langt flere, end vi ser herhjemme. Derfor oplærte jeg også de lokale ortopædkirurger i metoden, så de kunne fortsætte, når jeg tog hjem.

En af mine patienter var Shaher. En 12-årig dreng, som stod tæt på en ueksploderet granat, der gik af, mens han legede med sine venner. Hans ene ben stod til amputation, men med knogletransport kunne jeg og holdet af lokale kirurger redde hans ben. Vi fjernede den døde knogle og forkortede hans ben seks centimeter for senere at forlænge det igen – en millimeter om dagen.

Nu kan Shaher forhåbentlig opfylde sin drøm om at spille fodbold med sine venner igen.

Der er mange flere børn som Shaher i Mosul. Og børn, der mangler det mest basale for at kunne leve og overleve. Ofte er det dem, der bliver syge, og dem, der ikke klarer den.

Hjælp os med at hjælpe børnene og deres forældre i Mosul og få dem helt ud af krigens skygge. Det kan du på lørdag til Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling løber af stablen lørdag d. 4. februar